Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Digital dannelse

Tilgangen til IT i Børnegalaksen

I Børnegalaksen er IT et redskab, der inddrages i det pædagogiske arbejde på forskellig vis. Alle grupper har en PC + en IPAD samt mobil til rådighed. I Caféområdet har vi projektor, hvor vi kan se optagelse, billeder og oplæg.

Vi har den holdning til brug af det digitale medie, at det skal give mening i det pædagogiske arbejde. Det skal underbygge læringsmiljøet og sprogudviklingen. Det betyder, at det bruges aktivt og ikke til passiv underholdning.

IT bruges til dokumentation og til evaluering af en indsats eller et projekt. PC og IPAD kan bruges til at hente informationer om et emne, børnene er optaget af. Billeder udskrives til børnenes mapper. IPAD kan bruges til at give et barn en pause, men så er det valgt med omtanke, og en voksen vil være i dialog med barnet om det, de laver.

Børneperspektivet

IPAD kan bruges til at udvide dialogen med børnene og få børneperspektivet i tale. Fx ved at lade børnene filme deres ynglings legesteder og efterfølgende se det til samlingen og lade børnene fortælle ud fra deres film. Man kan udpege dagens fotograf og have dialog om de billeder, barnet har valgt.

IPAD kan også bruge i lege. Fx gæt en ting, et lilleudsnit fra et billede og børnene skal gætte hvad det er. Gæt en person ud fra et billede, udsnit af noget tøj, Hvem er det? Blive til superhelte – tage billeder og tilføje superhelte ting. Børn, der tager billeder, når de er på tur. Børn, der optager deres fortællinger og lytter til det. Filmer deres egne lege og har dialogen om legen.

Pædagogisk arbejde

Pædagogiske situationer kan filmes til egen læring og refleksion og bruges på personalemøder. Der kan være forskellige perspektiver vi vælger, der skal sættes fokus på, og hvor videndeling er højt prioriteret. Det kan være børneyoga – hvor man inspirer hinanden til måder, at anvende det på. Det kan være dialogisk læsning. Det kan være situationer, vi kigger ind på med samspilstemaerne i fokus.